Skip to content
DK
ENG
DE

Introduktion til Den Fynske Landsby

Efter 30 minutter er du klar til på egen hånd at besøge museets huse, haver og dyr.

Denne rundvisning giver en kort introduktion til Den Fynske Landsby med fokus på historien om 1800-tallets landbosamfund og det bæredygtige cirkulære liv, der blev levet. Efter 30 minutter har du fået et indblik i museet og er klar til på egen hånd at besøge museets huse, haver og dyr og få flere oplevelse med historie, bæredygtighed og dagligliv før og nu.

Varighed: 30 min.

Pris:
For skoler og uddannelsesinstitutioner: 550 kroner
Grupper: 650 kroner samt entré

Antal: maks. 30 personer

Rundvisningen kan bookes på museum@odense.dk eller 31 25 80 80.

Hvis du booker undervisningsforløb til en skoleklasse, bedes du booke via Skoletjenesten.dk.

Tag fortiden med ind i fremtiden

Få inspiration til at leve mere klimavenligt i nutiden ved at se på fortidens cirkulære levevis.

Langt de fleste fynboer i 1800-tallet levede i landsbyer som Den Fynske Landsby. Deres liv var præget af en cirkulær livsopfattelse, der fulgte døgnets og årets rytme. Dagligdagen drejede sig om at sikre mad på bordet, tøj på kroppen og de nødvendige redskaber – altså selvforsyning.

Livet var nøjsomt, og forbruget var langt mindre. Datidens liv var derfor mere bæredygtigt og efterlod et betydeligt mindre klimaaftryk end det liv, vi lever i dag.

Denne vandring giver eksempler på, hvordan fortidens levevis kan inspirere os til at leve mere klimavenligt i nutiden, gennem både små og store hverdagshandlinger.

Voksne og udskoling (8.-9. klasse samt gymnasier.)

Varighed: 75 min.

Pris:
For skoler og uddannelsesinstitutioner: 750 kroner
Grupper: 900 kroner samt entré

Antal: maks. 28 personer

Rundvisningen kan bookes på museum@odense.dk eller 31 25 80 80.

Hvis du booker undervisningsforløb til en skoleklasse, bedes du booke via Skoletjenesten.dk.

1800-tallet i forandring

Udviklingen i 1800-tallet grundlagde på mange måder det samfund, vi kender i dag.

På rundvisningen sættes fokus på de store forandringer, som sker i det århundrede, som formidles i Den Fynske Landsby: Teknologiske opfindelser åbner op for nye muligheder, demokratiet bliver en realitet, og den danske nationalstat opstår. Alle disse forandringer i samfundet påvirker det enkelte menneske og deres tilværelse.

Med udgangspunkt i temaerne demokrati, teknologi og demografi kommer du med på en rundvisning gennem Landsbyen. Sammen ser vi på, hvordan de nye opfindelser og idéer ændrede tilværelsen for befolkningen i løbet af århundredet – og hvordan udviklingen lagde grunden for det moderne samfund, som vi har i dag.

 

Varighed: 75 min.

Pris:
For skoler og uddannelsesinstitutioner: 750 kroner
Grupper: 900 kroner samt entré

Antal: maks. 28 personer

Rundvisningen kan bookes på museum@odense.dk eller 31 25 80 80.

Hvis du booker undervisningsforløb til en skoleklasse, bedes du booke via Skoletjenesten.dk.

Rundvisning ved en museumsinspektør

Mulighed for at få særligt indblik i en udstilling eller i et specifikt fagområde.

Rundvisningen tilrettelægges efter aftale med inspektøren.

Varighed: 75 min.

Pris: 3500 kroner + entré

Rundvisningen kan bookes på museum@odense.dk eller 31 25 80 80.

Digitale vandringer

Tag Den Fynske Landsby i ørerne – eller med hjem.

Kom på rundvisning på egen hånd i Den Fynske Landsby ved at downloade app’en Useeum. Læs historierne om Landsbyens bygninger og hør mere om livet på Fyn i 1800-tallet.

Sådan downloader du Useeum
Gå i App Store på din mobil og download Useeum-app’en.

I Useeum finder du:
“Fortiden i fremtiden”, der giver inspiration til hvordan vi bruger historien til at forandre vores fremtid.

  • “Præstegården lever”, der giver tre forskellige dramatiserede vandringer gennem Landsbyens gamle præstegård.
  • “En landsby fra H.C. Andersens tid”, der guider dig igennem Den Fynske Landsby med H.C. Andersens briller på.
  • Tekstguiden “Guide til Den Fynske Landsbys gårde og huse”, der fortæller historien om museets historiske bygninger og deres indbyggere.