Kurser i 2026
UDSOLGT: Podekursus
Vil du dyrke æbler af træer, som du selv har fremstillet?
Formålet med kurset er med enkle materialer og metoder at gøre dig i stand til at pode deres eget æbletræ. Du får en historisk gennemgang af æblet, prøvesnitning og fremstilling af dine egne podede træer. Der vil være podekviste fra et udvalg af Den Fynske Landsbys historiske æblesorter, og du er meget velkommen til selv at medbringe kviste fra din barndoms yndlingstræ i bedstefars have.
Du vil få to middelvoksende grundstammer med hjem, og ekstra kan tilkøbes. Podeknive kan også købes på dagen, men det er også muligt at låne under kurset.
Kurset afholdes den 11. april 2026 kl. 10-13.
UDSOLGT: Hønsekursus
Få klarhed over, hvad som kræves for at have høns i haven.
Høns er ikke bare søde og sjove at følge med i – de lægger lækre æg, spiser snegleæg og insekter, og så bringer de liv og personlighed til haven.
På dette kursus får du en grundig introduktion til hønsehold for begyndere. Vi tager dig med hele vejen fra drøm til virkelighed: Hvordan kommer du i gang, hvad skal du vide, og hvordan passer du dine høns, så både du og de trives?
Vi kommer også ind på den mere udfordrende del af hønseholdet: hvordan man på en ansvarlig og respektfuld måde afliver en høne. Dette demonstreres og afprøves som en del af kurset.
Kurset afholdes den 18. april 2026 kl. 10-15.
UDSOLGT: Kursus i vinduesrenovering
Lær at vedligeholde dine gamle vinduer.
Deltag i en hyggelig dag, hvor du lærer de grundlæggende trin i vinduesrestaurering. Du undervises af to erfarne malere, Astrid Magnussen og Marc Samsø Hansen, med mange års erfaring inden for restaurering.
På kurset gennemgår vi bl.a. glas, træ, maling og selvfølgelig selve processen med at istandsætte et gammelt vindue. Du er velkommen til at medbringe dit eget vindue. Du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker og få svar på dine spørgsmål, så du selv kan gå i gang derhjemme. Kurset er både for nybegyndere og for dem, der ønsker at opfriske deres viden om vinduesrenovering.
Kurset afholdes den 3. maj 2026 kl. 10-16.
UDSOLGT: Sting for sting
Lær at brodere, så det er er mere end til pynt.
Broderi har dybe rødder i vores kulturhistorie. I århundreder har vi pyntet tekstiler og hjem med smukke sting og mønstre. Men broderi er meget mere end pynt: det kan give nyt liv til dit tøj, dække huller og pletter, skabe personlige detaljer i boligen eller blot være en rolig og meditativ pause i hverdagen.
På kurset bliver du introduceret til håndbroderiets verden. Vi arbejder med både klassiske og frie sting som stikkesting, kontursting, tungesting, fladsting, franske knuder og meget mere. Du lærer også, hvordan forskellige garner og stoffer påvirker udtrykket i dit broderi, og du får mulighed for at eksperimentere med teknikker og materialer.
Kurset afholdes den 10. maj 2026, kl. 10-16.
UDSOLGT: Murerkurser
Lær at vedligeholde murværket i dit bindingsværkshus.
Formålet med de to kurser er, at deltagerne med enkle materialer og metoder selv bliver i stand til at vedligeholde murværket i deres bindingsværkshus.
Udgangspunktet for dagene bliver de traditionelle materialer: kalk, ler og grus, som for længst har vist deres holdbarhed ved anvendelse i bindingsværksbygninger. De gængse mørtler bliver gennemgået, og deltagerne får selv lov at være med til at blande. Der er kun brugt ganske få mørteltyper, siden den brændte tegl og kalkmørtelen gjorde sit indtog med kristendommen og kirkebyggeriet og helt op til nyere tid i 1960’erne, hvor cementholdige produkter, der ikke er gode for de gamle huse, for alvor slog igennem.
Kurset afholdes både den 16. og 17. maj og den 13.-14. juni 2026. Begge kurser er fra kl. 9-16.
Begge kurser er udsolgt.
UDSOLGT: Sanketur i Den Fynske Landsby
Tag med friluftsvejleder Martin Olsen på en sanselig og lærerig sanketur i Landsbyen.
Vi udforsker et væld af vilde planter – hver med sin egen historie og sine egne muligheder i køkkenet. Som afslutning forvandler vi dagens fund til små smagsoplevelser. Du får indblik i forskellige tilberednings- og konserveringsmetoder, og naturligvis mulighed for at smage på herlighederne.
Kurset er for alle med interesse for naturens spiselige skatte – uanset om du er nybegynder eller erfaren sanker.
Medbring gerne en lille skål, en spiseske og en kop til smagsprøver.
Kurset afholdes den 23. maj 2026, kl. 10-13.
UDSOLGT: Fra pigment til maling
Lær at fremstille din egen maling med rene pigmenter.
Tag med på en farvestrålende og lærerig dag, hvor vi åbner døren til pigmenternes fascinerende verden – fra jordens naturlige farver til de brændte og kemisk fremstillede nuancer. Sammen med de erfarne restaureringsmalere Astrid Magnussen og Marc Samsøe dykker vi ned i den ældgamle kunst at skabe maling fra bunden.
Du får indblik i, hvordan malere gennem historien har fremstillet deres egne farver, og hvordan du selv kan blande maling med forskellige egenskaber og udtryk. Vi eksperimenterer med opskrifter, der spænder fra blanke, vejrbestandige udendørsfarver til smukke, matte limfarver til indendørs brug. Du lærer at arbejde med forskellige bindemidler og ser, hvordan de påvirker både farve og finish.
Kurset afholdes den 15. august 2026 kl. 10-16.
UDSOLGT: Lær at bage med surdej
Bliv klogere på de basale surdejsprocesser fra en møllers perspektiv, når det nordfynske mikromølleri Vild Hvede afholder surdejskursus
Med hænderne i egen dej gennemgås alle trin fra surdejsopformering til afbagning, så du får fornemmelsen for surdej helt ind under huden.
Kurset er både for dig, der endnu ikke har bagt dine første surdejsboller, men også for dig der allerede har fået øjnene op for surdejens fantastiske egenskaber.
Med dig hjem får du en surdej til køleskabet, en bolledej til mandagsboller samt en opskrift på Vild Hvedes simple surdejsboller og et kompendium.
Kurset afholdes den 20. september 2026 kl. 10-15.