
Huse og gårde
Alle Den Fynske Landsbys bygninger har oprindelig stået rundt om på Fyn og øerne.
De fleste er bygget i bindingsværk og med stråtag – det var de byggematerialer, der var billigst, rigeligst og nemmest at komme til. Bygningerne afspejler deres lokale egn i de materialer – sten, træ, ler, kalk, strå og andre – der er benyttet til byggematerialer.
Bygningerne vedligeholdes fortsat på gammeldags manér, og Landsbyens håndværkere og frivillige demonstrerer gerne de gamle teknikker og fortæller om materialer, der har været brugt i hundrede af år.

