Jeg en gård mig bygge vil, der skal være have til…
Den Fynske Landsby består ikke blot af historiske bygninger, men i høj grad også af de omgivelser, bygningerne ligger i.
Ved de gamle fynske huse og gårde er anlagt haver, der enten bidrager med spiselige vækster eller er smukke at se på – eller begge dele.
Havebruget var vigtigt i 1800-tallets selvforsynende landbrug. Her dyrkede man de grøntsager og urter, der skulle bruges til madlavning og drikkevarer. Derfor er haverne og deres afgrøder også en vigtig del af formidlingen i Den Fynske Landsby – både når vi fortæller, og når du kan smage på fortiden i køkkenerne, når der laves smagsprøver.
På en tur i Landsbyen kan du besøge kålgårde og humlehaver, abildgårde og prydhaver – eller tage en tur i den smukke præstegårdshave ved Tommerup Præstegård.
Kålgårde
I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i den selvforsynende husholdning.
Den vigtigste af disse var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig. Grønkålen – i form af f.eks. grønskålssuppe eller søbekål – spillede en betydningsfuld ernæringsmæssig rolle i de lange vintermåneder.
Humlehaver
I 1800-tallet var Fyn den vigtigste humleegn i Danmark, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom.
Humlen var vigtig i den selvforsynende have, fordi den blev brugt som smags- og holdbarhedstilsætning ved ølbrygning.
I Den Fynske Landsby findes tre humlehaver; i de to gror humlen på stager, men ved Boelstedet fra Melby vokser humlerankerne op ad simer, som man typisk brugte det i træfattige områder.
Abildgårde
I abildgården dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad.
I abildgårdene havde man æble- og pæretræer, måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske.
På det frugtbare Fyn havde frugtavlen stor fremgang i 1700- og 1800-tallet, bl.a. med hjælp fra lokale godsejere samt fra Landhusholdningsselskabet, der udloddede præmier for frugttræers fremme.
Prydhaver
Prydhaverne er en sen havetype, der først for alvor bredte sig på landet i slutningen af 1800-tallet.
Prydhaverne var inspireret af herregårdenes parker og havde primært rekreative formål. Her havde man blomstrende og duftende planter, der var en fryd for øjet.
Ofte var det gennem præstens have, at almindelige landboer fik inspiration til at anlægge en blomsterhave – eller til at ændre den efter tidens mode.
I Den Fynske Landsbys præstegårdshave ses en landskabelig have, som den så ud i slutningen af 1800-tallet.
Den Fynske Landsby er medlem af Danish Society of Open Gardens læs mere her