Ikke kun til pynt
Landsbyens dyr er ikke kun til pynt. Akkurat som i fortidens landsbysamfund har de alle en funktion.
Du finder Den Fynske Landsbys husdyr i stalde, på græs eller i marken, når de sammen med landmanden pløjer agerjorden.
I 1800-tallet var man stort set selvforsynende og producerede dermed selv sin mad og andre fornødenheder. Her var gårdens dyr uundværlige, for udover kød, æg og mælk leverede de også uld, skind, horn og den trækkraft, der var nødvendig i en tid uden fossile brændsler.
Heste, grise, køer og får, hører til min bondegård…
De larmer og lugter – og hører til! Den Fynske Landsbys dyr medvirker til at skabe den rette stemning, når man skal på bondegårdsbesøg i fortiden.
I Den Fynske Landsby vil vi gerne give vores gæster en fornemmelse af, hvordan det var at leve på landet i 1800-tallet. Det gør vi blandt andet gennem vores huse og gårde, haver og marker og ved hjælp af Levende Historie, der giver et indtryk af det daglige arbejde i landsbyen. Men mennesker og bygninger fortæller ikke hele historien. I en ‘rigtig’ fynsk landsby, som den ville have set ud i 1800-tallet, gav også alle de larmende, lugtende, puffende husdyr et vigtigt bidrag til landsbystemningen. Og sådan er det også i Den Fynske Landsby.
Den Fynske Landsbys dyr
Landsbyens har ca. 30 dyr, samt et varierende antal unger.
Det svarer nogenlunde til besætningen på en mellemstor gård i midten af 1800-tallet, dog har vi for mange svin og lidt for få heste og køer til at denne sammenligning rigtig passer. De fleste af dyrene holder til i præstegårdens stalde, men i sommerperioden kan man møde dem rundt omkring i Landsbyens folde og på markerne, hvor de bidrager til arbejdet med at dyrke jorden.
Bevaringsværdige racer
Den Fynske Landsbys dyr gør også gavn på anden måde, end som arbejdsdyr og stemningsskabende elementer.
En stor del af dyrene er nemlig gamle bevaringsværdige racer, som Den Fynske Landsby er medvirkende til at formidle.
Køerne er røde, danske malkekøer, der som race er indstiftet i 1878. Ved siden af de røde køer går også en jerseyko. Denne oprindelig engelske race kom til Danmark omkring 1900 med henblik på at levere fed mælk til de mange andelsmejerier, der var kommet til i anden halvdel af 1800-tallet.
Udover heste og køer kan man i landsbyen blandt andet møde svin af sortbroget landrace, danske landfår og danske landgeder. Vi har også en velsignelse af vingede dyr – brune danske landhøns, lyse Sussex høns, sort/hvidbrystede danske landænder og grå/hvidbrogede danske landgæs – foruden vores kaniner og gårdkattene.