Om Den Fynske Landsby
Den Fynske Landsby giver historisk perspektiv på det bæredygtige liv
Nutidens største udfordringer er klima-, miljø- og biodiversitetskriserne, og i Den Fynske Landsby er vi optaget af, hvordan vi alle gennem hverdagshandlinger kan gøre en forskel ved at leve lidt mere bæredygtigt.
Vi er et museum, der bruger fortidens erfaringer med at leve bæredygtigt og i tættere pagt med naturen som inspiration til, hvordan vi selv i praksis kan leve mere klimavenligt i dag.
Knappe ressourcer og cirkulært liv
I generationer har vi i vores del af verden levet i et overflodssamfund, hvor der var rigeligt af det hele, og forbruget var tårnhøjt.
Vi forbruger og smider væk, vi spiser kun det lækreste af maden, og vi producerer enorme mængder af affald. Alt det kommer til at forandre sig i fremtiden, for vi bliver nødt til at mindske forbruget og vores påvirkning af kloden, ikke mindst i rige lande som Danmark.
Det liv, man levede i 1800-tallets landsbyer – som Den Fynske Landsby formidler – var på mange måder det fuldstændig modsatte af det, vi lever i dag. Datidens samfund var præget af knaphed på ressourcer, og forbrugsmønstret var derfor et helt andet, end det vi kender i dag. Råvarerne var ikke så rigelige, så man udnyttede dem til det yderste – både når det kommer til fødevarer og materialer til at producere de nødvendige ting; huse, klæder, redskaber. Man genbrugte, reparerede, up- og downcyclede og producerede intet affald. Alt blev brugt, om ikke andet så til varme i stuerne eller gødning på markerne.
Grundlæggende var landbosamfundet bygget op om en cirkulær livsforståelse, der var baseret på årstidernes rytme. Hvert forår startede ’livet’ forfra, og de samme ting fandt sted. I dag – som i de sidste 100 år – er vores livsforståelse lineær. Vi higer mod mere, flere, bedre med øget vækst som det mest centrale måleparamenter. Men i Den Fynske Landsby synes vi det er på tide at overveje, om ’mere’ fortsat er lig med ’bedre’, eller om vi skal tilbage til en cirkulær, bæredygtig tænkning.
Inspiration til nutiden
I Den Fynske Landsby formidler vi dagligdagen og en lang række af de arbejdsprocesser, som landbolivet i 1800-tallet rummede.
Noget er meget fjernt fra vores virkelighed i dag – og andet kan vi gå hjem og gøre i egen have, stue eller værksted.
Herunder har vi samlet et par forslag til, hvordan fortiden kan inspirere os til en bæredygtig hverdag. Enhver kan gøre en forskel.
Lav mad efter årstiderne
Al landbrug handler om at skaffe mad på bordet – og i Den Fynske Landsby fører arbejdet i marker, haver og stalde i sidste ende til måltider tilberedt på ildsteder og komfurer.
Der laves mad efter årstiderne, for vi bruger de råvarer, der er i haverne, når de er der. Dog konserveres en smule, så der også er noget til de fattige vintermåneder.
Der var ikke noget overskud af mad i 1800-tallet. Alt, hvad der kom fra stalde, marker og haver, blev spist, givet som foder eller videreforarbejdet til brugsgenstande. Hvis ikke man gjorde det, var der ikke mad nok. I dag har vi et overvægtsproblem, men dengang havde man et undervægtsproblem – man talte om ’kummervækst’, og der var eksempelvis en klar højdeforskel mellem velhavende og fattige børn i anden halvdel af 1800-tallet. Det var simpelthen vanskeligt at producere mad nok til at brødføde alle.
I Den Fynske Landsby vil vi gerne inspirere og give fif til, hvordan vi laver klimavenlig, bæredygtig mad med årstidens lokale råvarer, hvordan vi mindsker madspild og dyrker vores egne råvarer i haverne.
Det gode håndværk
Naturmaterialer som ler, træ, sten, halm var det vigtigste i produktionen af huse, redskaber, husgeråd mv.
Med det – og det gode håndværk – kunne man lave næsten alt, hvad man havde behov for. Og det, man ikke kunne lave selv, fik man lokale specialister til at forarbejde i smedjen, på værkstedet, ved væven.
Man byggede man selv sit hus med de materialer, den lokale natur stillede til rådighed, og som man selv kunne reparere. Bindingsværkshuse kræver konstant vedligehold, men de kan til gengæld leve i mange hundrede år. Det gælder også Den Fynske Landsbys huse og gårde, der alle har mere end 100 år på bagen, og nogle næsten 500 år. Der er en kvalitet og holdbarhed ved at bruge bæredygtige naturmaterialer, og de historiske bygninger på museet kan derved være med til at rette opmærksomheden imod det langtidsholdbare og bæredygtige byggeri i dag.
Hver gård og hvert hus i Landsbyen har sit eget værksted, for det var uundværligt selv at kunne lave sine redskaber til mark, værksted og husbyggeri – og ikke mindst reparere dem, når de gik i stykker. Man havde ikke penge til eller mulighed for bare at købe nyt. Så hvis rivens tænder eller øksens håndtag gik itu – så skulle der snittes et nyt. I dag kan det ofte ikke betale sig at reparere vores ting, for det er lige så billigt og meget nemmere at udskifte det. Landsbyens mange håndværkere og husflidsfolk bemander værksteder og vil gerne inspirere os til igen at finde glæden ved at forlænge tingenes levetid gennem bæredygtige reparationer. Vi kan mere, end vi tror.
Dit tøj har værdi – pas på det
I fortiden var produktion af tekstil til husstanden en kæmpe opgave, som gårdens kvinder tog sig af.
Der er lang vej fra ulden sidder på fåret, til sokkerne luner på fødderne, og endnu længere fra hørren står blåblomstrende på marken, til skjorten kan tages på overkroppen. Og arbejdsgangene er komplicerede. Netop derfor betragtede man i fortiden tekstil som meget værdifuldt. I skarp kontrast står den kendsgerning, at vi i dag kan vi købe en t-shirt for en 50’er, og at vores tøjforbrug er tårnhøjt. Til trods for at tøjproduktion er uhyre miljøbelastende. Danskerne er blandt dem, der køber allermest tøj. Lad os i stedet blive en bæredygtig befolkningsgruppe, der genbruger mest, og laver mest selv af lokale materialer og med vores egne hænder.
I Den Fynske Landsby vil vi gerne give tøjet sin værdi tilbage. Ved at sætte fokus på bæredygtig kvalitet vil vi understøtte nutidens interesse for selv at lave det bæredygtige håndarbejde. Vi kan lære meget fra Den Fynske Landsbys tekstilkyndige frivillige. De har stor viden om og erfaring med håndarbejdet både før og nu og deler gerne ud af den.
Inspiration til nutidsmennesker fra "de gamle dage"
Den Fynske Landsby er ikke fortaler for, at vi skal tilbage til ’de gode gamle dage’, for de var ikke altid særlig gode.
I øvrigt levede fortidens mennesker jo ikke bæredygtigt som et valg, men som en nødvendighed, fordi ressourcerne var knappe. Som verdenssamfund er vi på vej ind i en tid, hvor råvarerne igen bliver begrænsede, hvor vi ikke længere kan bruge og smide væk, men bliver nødt til at genbruge, genanvende og nedbringe den affaldsmængde, vi producerer. En tid, hvor vi højere grad skal handle lokalt og spise efter årstiderne.
På den baggrund vil vi bruge fortiden til at give historisk perspektiv på den nutid, vi befinder os i. Datidens nødvendige handlemåder kan inspirere os i dag til at gøre tingene lidt anderledes derhjemme; dyrke vores egne grøntsager, reparere vores ting, lave gør-det-selv-projekter, tænke over hvilke råvarer vi bruger, mindske vores madspild og så videre.
Så vi ønsker os ikke tilbage til fortiden, men tilbyder et historisk perspektiv på et bæredygtigt liv. Der kan ikke være tvivl om, at vores adfærd skal ændres, hvis verdens overforbrug skal stoppes. Og vi vil gerne være med til at gøre en forskel.
Den Fynske Landsby er certificeret som Green Attraction og er tilsluttet Organisationen Danske Museers Charter for grøn omstilling af danske museer.
Læs mere om Den Fynske Landsby og Museum Odenses arbejde med bæredygtig museumsdrift her